  |
  |
Af Sadik Eral.
CORUM MASSAKREN
De blodige aktioner, som hidtil havde fundet sted i byer med en relativ høj koncentration af alevier, blev nu også spredt til Çorum. Byen Çorum var forinden massakren blevet besøgt af den amerikanske CIA-mand, Robert Alexander Peck. Peck mødtes med en række politiske ledere i byen, men havde et særligt tæt forhold til det fascistiske parti, MHP. Senere blev det meddelt at 21 våben var blevet stjålet fra sikkerhedsdepotet i Alaca’s retsbygning. Et af disse våben blev kort efter fundet på en MHP-militant i Sungurlu. I anledningen af Ramadan-månedens indtræf i 1980, trykkede Alaca’s borgmester (fra partiet MHP), en bekendtgørelse, hvori han opfordrede folk til hellig krig (cihad). Optakten til selve massakren fortsatte med flere stridigheder, hvilket bl.a. førte til drabet på mindst 2 personer. Den 27. februar 1980 gik en gruppe venstreorienterede (primært alevier) på gaden, for at demonstrere mod "urimelige forhold og fattigdom". Da guvernøren i Çorum påbød dem at demonstrere i et område, domineret af højrenationalistiske militante, blev demonstrationen aflyst for at undgå et møde med de militanter, som i mellemtiden havde indtaget deres positioner i det pågældende område. Den 25. Marst 1980 blev en venstreorienteret taxa-chauffør slået ihjel i Alaca. Tre dage efter, blev 44 venstreorienterede politibetjente overflyttet til andre provinser i Tyrkiet og udskiftet med højreorienterede betjente. De anspændte forhold i Çorum kulminerede efter at en MHP-politiker, Gün Sazak, blev skudt i byen Eskisehir d. 27. maj 1980. Gün Sazak mentes at være dræbt af en væbnet venstreorienteret organisation. Dette mord, som dog ikke havde nogen som helst forbindelse til byen Çorum, blev brugt som en begrundelse for at påbegynde en massakre mod alevierne i Çorum. Dagen efter mordet på Gün Sazak, gik MHP-tilhængere og -militanter ud i gaderne for at protestere drabet. Denne protest, som fandt sted uden en myndig tilladelse, blev ledsaget med slagordene:
Politiet som normalt bekender sig til hårde metoder for at undertrykke ulovlige opvisninger og demonstrationer, gjorde ingenting for at stoppe den vrede folkemængde. Flere vidner har desuden fortalt, at politiet endda stod på vagt rundt om demonstranterne for at beskytte dem. Herefter begyndte demonstranter at gå til angreb på butikker ejet af alevier. Samme dag blev mange alevitiske elever også udsat for trusler og tæsk på deres skoler. Den 29. maj 1980 begyndte massakren for alvor. Denne dag var der endnu flere MHP-tilhængere og MHP-militanter ude i gaderne, fordi der nu var kommet en masse nye MHP-militanter til, fra andre nærliggende byer. Mange af disse var rejst med turistbusser, og bar på store boldtræ eller pistoler. De tilstedeværende politibetjente nøjedes igen med at se på, mens nogle af dem, ifølge vidner, deltog i protesterne. Da alevitiske virksomheder igen bliver udsat for angreb, beslutter nogle af virksomhedsejerne at klage til politiet. Men disse klager afvises med begrundelsen: "Dette er en social sag. Det kan vi ikke blande os i". Også det lokale avisbureau, Çorum Gazetesi bliver udsat for angreb. To medarbejdere overlever overfaldet ved at skjule sig i bygningen. I mellemtiden havde andre MHP-militanter afspærret centrale hovedveje og hindrede alevier i rejse til og fra byen. - Politiske drab før og under Massakren i Corum: ·Ergül BAS (Studerende) 22.03.1977 Venstreorienteret |
1970'ernes Tyrkiet var kendetegnet ved en stigende anspændthed i mellem den politiske venstre- og højrefløj. Alevierne som generelt bekendte sig til venstrefløjen, blev i disse år flere gange udsat for angreb og massakrer af statsstøttede højrenationalistiske militanter. Maraş-massakren, som var en af de blodigste af sin slags, fandt sted kun to år forinden (1978) massakren i Çorum.
Ringsted AKM - Vibevej 32, 4100 Ringsted - Rakm@live.dk - (+45) 57611540 |
